Find vej: Forside » Artikler » Hold pølsen ren!

Hold pølsen ren!

Lagt på grill24.dk den 01-07-2014 af Thomas

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); En sommer-video fra Fødevarestyrelsen viser, hvor galt det kan gå, hvis man ikke har styr på pølserne ved grillen. Engangsgrillen gløder, rosévinen perler, og både solen og din date stråler. Dét er ubekymret sommerhygge. Men det er også her, du skal holde tungen lige i munden – og huske at holde pølserne, det rå kød og salaten adskilt. Ellers kan den hyggelige grillaften hurtigt tage en uheldig drejning.

Hvert år bliver mange hundrede unge danskere syge af madbakterien campylobacter, fordi de ikke har styr på det rå kød ved grillen. Mange unge er nemlig ikke klar over, at kun få dråber kødsaft overført fra det rå kød til fx en stegt pølse kan være nok til at give både opkast og dårlig mave.

Derfor sætter Fødevarestyrelsen igen i år fokus på de unges grillhygiejne med en grill-film særligt henvendt til de unge. Filmen viser, hvor galt det kan gå, når man ikke holder pølsen ren ved grillen.

”Filmen ”Hold pølsen ren!” er specielt rettet til de unge, men grillrådene er de gængse. Budskabet er: Hold råt kød væk fra stegt - og fra salat og brød. Vi håber på, at filmen kan bidrage til, at færre unge bliver syge af campylobacter,” siger specialkonsulent Gudrun Sandø.

Sidste år registrerede Statens Serum Institut over 700 unge i alderen 15-24 år syge af campylobacter. Reelt er tallet dog 10-20 gange større, fordi mange ikke går til lægen.

Nye Mærker